torsdag den 22. marts 2012

Onsdag d. 28 marts 2012 er AFLYST

På grund af skolefest på Rolf Krake Skolen er næste onsdag d. 28. marts 2012 desværre
aflyst.

Vi ses igen d. 11 april 2012 grundet påsken.

Hilsen
Anette

søndag den 18. marts 2012

Kursus d. 31 marts 2012

Så er det tid til at vi skal på kursus igen, piger.

Denne gang kommer Lisette - en meget dygtig scrapper fra nordsjælland - og viser os en masse:

* Først skal vi lære at lave et layout med mange billeder og forskellige teknikker. Hun vil gå ud fra dette layout og fortælle os de overvejelser hun gør, alt i mens vi selv skal lave eet.


* Derefter vil hun vise os en værtindegave, et såkaldt veskekort (vist i How2scrap) .
* Og sidst men ikke mindst skal vi afprøve forskellige Tim Holtz teknikker på tags.

Kurset er d. 31. marts kl 10 på Rolf Krakes Skolen hvor vi plejer at være.
Tilmelding kan foregå som kommentar til denne post eller på mail:
anettemadsen@ny-post.dk

Ses vi??

Hilsen
Anette

torsdag den 8. marts 2012

Mini-album workshop

Hej allesammen

Vi har snakket om at vi skal lave minialbum på onsdag den 14 marts.
Vi er nogle stykker der har lavet et før, og vi vil hjælpe,  så vi følges ad hele vejen.

For at gøre det lidt nemmere vil det være en fordel, hvis I har følgende klar når I kommer:

Her er hvad I skal bruge til albummet

- 5 stk. chipboard a 10 cm X 15 cm.
- 1 stk. chipboard a 10 cm X 9 cm.
- 1 stk. chipboard a 10 cm X 11 cm.
- 1 stk. Chipboard a 10 cm X 7,5 cm. Skal muligvis skæres mindre.
- 1 stk.  lyst karton.
- Stærk dobbeltklæbende tape
- Lim


Det er fint at lime 2 stykker kvist karton sammen i stedet for chipboard, som jeg har gjort
.
- 4 stk. Mønsterpapir der passer sammen i farverne.
- Sværte der passer til dit papir – Sort eller brun passer til stort set alt.
- Dobbeltklæbende tape.
- 1 stk. Karton, der passer i farven til papiret.
- brun acryl maling hvis du har, ellers låner vi af hinanden


Værktøj:
Skæreunderlag
Falseben, eller andet du kan lave bukkelinjer med, fx. Scorepal (jeg har en scorepal)
Saks
Pensel
Edge Shaper (til at distresse kanter med)

Hilsen Lissy