torsdag den 23. juni 2011

DAGENS FØDSELAR og GOD SOMMER til alle

Vi siger stort TILLYKKE med fødselsdagen til Jette T!!
Må du have en fantastisk dag, med forkælelse og gode gaver :)

Samtidig vil vi også ønske alle i scrapklubben en rigtig dejlig sommer.
Tak for endnu en hyggelig og munter scrapaften i går, med sommerafslutning, lækker pålægskagemand og hjemmelavede hindbærsnitter, så bli´r det ik´bedre :)
Vel mødt efter ferien, nærmere info omkring 1. scrapdag følger senere.
GOD SOMMER TIL ALLE

onsdag den 15. juni 2011

Hygge og workshop

Denne scrapaften viste Anette, i en workshop, hvordan hun laver de populære pengekort. Her viser vi lidt i ord og billeder fra endnu en hyggelig scrapaften.
Vi var igen i aften en stor flok, og der blev hygget, målt og klistret, og spist lækre kager :)
Anette viste hvordan du ved hjælp af et stykke basiskarton og papirrester kan lavet dette pengekort. Efter først til mølle princip, var der 10 kits til rådighed, som Anette havde klargjort på forhånd :)
Alle var igang, nogle med kortene, en agerede paparazzi-fotograf, én lavede - fortsat - bordkort, og andre stemplede korttekster :D. Der blev samlet nogle rigtig smukke kort, også denne aften.
Tak til Anette for en herlig workshop!

Som aftalt i aften, mødes vi for

sidste gang inden sommerferien,
ONSDAG DEN 22. JUNI 2011.

Denne sidste aften holder vi afslutning, og vi mødes til sædvanlig tid kl. 18.30 hvor vi starter med fællesspisning, og derefter scrappes der.
Maritha bestiller en pålægskagemand hos slagteren, og alle bedes selv medbringe bestik og drikkevarer.
Det er besluttet at hver deltager betaler for maden.
(Så kan klubpengene gå til kreative formål i stedet for :))
Tilmeld gerne med kommentar her på bloggen, eller send en mail til Maritha (jvf. medlemslisten)

Glemte ting: (....ja, vi er jo på en skole...:))
En rund punch (Gemt i skabet)
Briller (Jette har dem iflg. aftale)

Tak til alle for en herlig aften.
Vel mødt næste gang :)

mandag den 13. juni 2011

Workshop på onsdag i at lave et pengekort

På onsdag vil jeg vise jer hvordan i kan lave et pengekort. Jeg vil lige sige at det kort er det allerførste jeg lavede...så det er altså blevet kønnere siden :)
Hvis du vil deltage i workshoppen på onsdag, skal du medbringe:
 
* Skæreunderlag.
* skæremaskine.
* 1 stk hvidt karton.
* En bonefolder.
* Lim.
* En Lineal.
 
Resten har jeg med :) Jeg vil lige sige at har man nu ikke een af delene er jeg sikker på at vi kan deles om det.
Det skal altså ikke forhindre nogle i at deltage.
Jeg håber at vi ses på onsdag til en hyggelig workshop.
 
Hilsen
Anette

onsdag den 1. juni 2011

ET FORSINKET TILLYKKE TIL ROSA!!

Tillykke med fødselsdagen i går Rosa. Vi håber alle du havde en dejlig dag og rigtig blev forkælet:

IGÅR VAR DET ROSAS FØDSELSDAG
HURRA HURRA HURRAAAAAAAAA
HUN SIKKERT SIG EN GAVE FÅR
SOM HUN HAR ØNSKET SIG I ÅR
MED DEJLIG CHOKOLAAADE OG KAGER TIL!!

Endnu engang tillykke til Rosa fra alle os hos Scrap i holstebro :)

onsdag den 25. maj 2011

Der blev punchet, sprayet....

og klistret over hele linien, onsdag aften til scrap. Lissy havde udvalgt et par blomstermodeller som vi kunne prøve at lave. Alle mand havde slæbt trolleys, toter mm. med, fyldt med punches, papir, glimmermist, distress stains, stickles, organza osv. Alle prøvede vist at lave en hjemmelavet blomst, og for nogle bliver det et stort hit, andre vil fortsat foretrække købeblomsterne ;). Men det er da smart, lige at kunne lave den blomst, i den farve, du har brug for til layoutet eller kortet.
Her er nogle snapshots fra aftenen, beklager billedkvaliteten, men det er taget med mobilen.
Der blev hevet glimmermist frem fra gemmerne, for nogle var det godt at få dem brugt, for andre blev der skabt nye behov :))
Det var rigtig dejligt at se så mange scrappere i aften, og 1000 tak til Lissy, for nogle gode og meget inspirerende workshops!
Vi ses næste onsdag :D

søndag den 22. maj 2011

Workshop i hjemmelavede blomster

Hej med jer

Som vi snakkede om sidste onsdag skulle vi prøve at lave nogle papirblomster på onsdag. Lissy har lovet at vise et par eksempler, men ellers er der frit valg til, hvilke blomster man ønsker at lave, og har du ikke lyst kan du jo bare scrappe som normalt.

Prøv at gå ind på denne side og se en masser tutorial på skønne blomster

http://what-a-beautiful-mess.blogspot.com/2010/10/blog-post.html

Lissy  har tænkt at vi måske skulle lave denne her, da der er to blomster i een
http://what-a-beautiful-mess.blogspot.com/2010/10/swirly-sweetheart-daisy.html

og
http://what-a-beautiful-mess.blogspot.com/2011/04/purple-passion-flower-tutorial.html

Medbring hvad i har af die eller punch der passer til blomster, gerne nogle til de små frøstande også
og medbring gerne en heatgun (varmepistol) hvis du har en sådan
papir
glimmermist
distress ink's
stickles
og hvad nu ellers du normal har med af scrap værktøj

Har du nogle blomstertutorial , du synes er gode, så tag dem med også


Vi ses på onsdag

fredag den 20. maj 2011

Vi siger tillykke til.....

RIKKE!!!
Hjertelig tillykke med fødselsdagen i dag, Rikke! Vi håber du får en skøn dag og bliver godt fejret, forkælet og får nogle skønne gaver :)))
Tak for kagen i onsdags, den smagte fantastisk!!
Pssst.... også et forsinket tillykke til Anita, som havde fødselsdag den 7. april

God bededagsferie til alle - og konfirmation til Rikke - vi ses på onsdag, hvor der afholdes workshop i hjemmelavede blomster. Mere derom senere.