torsdag den 6. december 2012

Juleafslutning d. 19. december 2012

Så er det ved at være tid til vores juleafslutning. Sidste gang inden jul er d. 19. december og vi starter kl 18.30 som vi plejer.

Vi starter med at spise et pølsebord som klubben betaler.

Du skal medbringe:

TALLERKEN
BESTIK 
DRIKKELSE

Fik i læst det denne gang allesammen? ;) Bestil, tallerken og drikkelse :)

Efter maden vil vi have et pakkespil såååå MEDBRING EN PAKKE til 20-25 kr. Det må være scrapting, men det kan også være alt andet :)

Klubben vil stå for kaffe, the eller cacao samt lidt mundgodt i løbet af aftenen.
Vi regner ikke med at scrappe den aften, men kan man bare ikke undvære det, er man  naturligvis velkomme til at medbringe sit scrap.

Sidste frist for tilmelding er d. 12.12.12...det er da til at huske :) Man melder sig til ved at skrive en kommentar under dette indlæg.

Så glæder os fra bestyrelsen til at ønske jer alle en glædelig jul d. 19. december kl 18.30.

Ses vi?

Julehilsner fra
Bestyrelsen

PS: OG DET VAR EN TALLERKEN, BESTIK, DRIKKELSE OG EN PAKKE til pakkeleg, i skal have med :))

fredag den 23. november 2012

Billeder af inspirationskort fra tema-aftenen

Her får i lidt billeder af nogle af de kort, jeg havde med til inspiration, og som vi arbejdede ud fra.
Jeg håber, at i alle fik lidt med derfra, mht. brug af flere lag, dies og masser af pynt. Nu bliver i lige spammet med billeder!
 
Dette kort er det første vi lavede. Lag på lag. HUSK at montere båndet, før mønsterpapiret limes på kortbasen.
Papir, gamle bogsider og bånd. Med en skitse og lidt pynt kan du nemt lave lag på lag.
Flere kort til inspiration:
Det var et lille udpluk! Så håber jeg i blev inspireret og glæder mig til at se jeres kort :)
 
*Jette*

søndag den 18. november 2012

Temaaften med "Jette-kort"

På onsdag den 21. november har vi tema-aften i klubben igen.
Denne aften vil jeg prøve at vise jer hvordan jeg laver mine kort, sådan a la lag-på-lag... og som nogen ved, har jeg tit svært ved at begrænse mig! :)
Det lykkes dog nogle gange :)
Jeg medbringer nogle modeller, og jeg vil hjælpe og guide jer i, hvordan jeg bygger mine kort op.
Det er jo frivilligt om i ønsker at være med eller blot scrappe frit, men her er et foreslag til, hvad i skal og kan bruge, udover jeres værktøj, for at kunne lave et kort a la mit. Kortbase/karton og papir er basis, og pynt bestemmer i jo selv mængden af, og så ser vi hvor mange kort vi når.

Kortbase/karton
Mønsterpapir til pynt
Bånd
Blomster/Pynt/knapper mm.
Dies
Stempler/tekststempler/julestempler
Twine/snor
Bling/halvperler/nåle
Stickles/glimmerlim
Evt.puff sne/snow marker
Guld/sølv dapper (acrylmaling) hvis i ønsker at prøve dette også.
Små chipboards hvis i har dette.
 
Ovennævnte er selvfølgelig forslag, og skal ikke bruges på ét kort på én gang ;)
Jeg har en lille kasse med med nogle udstandsede dies som kan købes billigt kr. 0,50 - 1 kr. stykket, såfremt i ikke selv ejer dies eller lignende og gerne vil prøve at bruge det. Derudover har klubben nogle dies og stempler som selvfølgelig er til fri afbenyttelse.




Håber vi ses :)

Hilsner fra
Jette

fredag den 16. november 2012

Info til Riddersholmdagen

Hej piger.

Her er lige lidt info til os der skal til Riddersholm på søndag d. 18.11.2012:

Adressen er:
Virkevangen 17
Assentoft
8960 Randers.

Tidspunkt:
10-16

HUSK!!
Kontanter da der ingen dankortautomat er...og tag nu rigeligt med: Hun har den lækreste shop :)
Frokosten betaler vi selv. Den bestilles dernede.
Dine scrapsager og godt humør :)

Vi ses på søndag.

Hilsen
Bestyrelsen

mandag den 15. oktober 2012

HUSK at vi holder efterårsferie.

Hej piger.

Husk at vi i denne uge 42 holder efterårsferie. Der er altså ingen scrap på onsdag.
Vi ses igen i uge 43 :)

Læg også mærke til at vi har lavet en aktivitetskalender uden i højre side af bloggen, så i kan følge med i hvornår vi afholder hvad.

God efterårsferie til jer alle :)

Hilsen
Bestyrelsen.

onsdag den 3. oktober 2012

Temaaften d. 10.10.2012: Kuvertalbum v/Britt.

Onsdag d. 10.10.2012 har vi temaaften hvor Britt vil vise jer hvordan hun laver det flotte kuvertalbum.
Britt skriver vi skal medbringe:


6 ark dobbeltsidet 12”x 12” scrappapir i matchende farver.
(Dette papir bruges til at beklæde siderne samt omslaget på albummet)

1 stk. matchende bånd til hank ca. 20 cm

1 æske med 10 kort og kuverter str. A6 (kan bl.a. købes ved Creativ Company til ca. 30 kr.) Skal matche papiret, da der bliver en fin tittekant.

Til omslag skal bruges siderne fra en papkasse eller andet hårdt:
2 stk. str. 12x17 cm samt
1 stk. str. 12x5,8 cm

OBS! !! Det er meget vigtigt, at disse omslag er skåret hjemmefra, da det ellers kan komme til at knibe med tiden.

Desuden medbringes:

Skæremaskine - Saks - Falseværktøj - Dobbeltklæbende tape

Hvid, flydende lim (Hvis nogen mangler, mener jeg der er, så der kan købes i klubben. Ellers låner vi bare et lille dryp ved naboen. Det er ikke mange dråber, der skal bruges.)

Hultang (og evt. 2 snøreringe samt værktøj, hvis du vil have en fin afslutning ved hanken)

Blyant og lineal

Evt. sværte, hvis du ønsker dette.
Evt. rund punch til fin afslutning på siderne.


Vi starter ud med at skære papiret til selve siderne ud. Derefter laves omslaget. Basis for siderne bliver næste trin og til slut sættes kuverterne pyntet med papir på som sider. Der vil højst sandsynligt ikke blive tid til at dekorere/pynte samt sætte billeder ind, men jeg tager et par eksemplarer med, som kan fotograferes, hvis I vil have lidt inspiration. Jeg glæder mig meget til at dele dette album med jer.

..Så kom og lær hvordan hun lavet dette album :)

Vi glæder os til at se jer.
Hilsen

Bestyrelsen



torsdag den 20. september 2012

Tilmelding til vores jubilæumsaften.

Hej Piger.

Af hensyn til maden (en pålægskagemand) vil vi gerne vide hvor mange der kommer på onsdag d. 26. september 2012 til vores jubilæumsaften. Så ved du at du kommer så meld dig til her på bloggen via kommentarfeldtet.  neden for dette indlæg. Går det helt i fisk og du ikke kan hitte ud af det, kan du også melde dig til via mail:
anettemadsen@ny-post.dk

HUSK at medbringe: Bestil, tallerken og noget at drikke :)

Mht skitseudfordringen så skal vi fortælle:

Laver du et layout er skitsen til 1 billede (men man kan naturligvis godt komme flere på)
Du skal medbringe: mønsterpapir og karton, lidt pynt og noget til en overskrift eller et stempel hvis det
er et kort du vil lave...og så siger vi ikke mere :)

Vi glæder os rigtig meget til at se jer på denne aften også :)

Hilsen
Bestyrelsen.