søndag den 3. april 2011

Kursus med Pia fra "Kreative Fornemmelser"

Ja, så har vi endnu engang, men dog første gang som en forening,  haft besøg af Pia. Pia har webshoppen "Kreative Fornemmelser"....og alle ved vist, at Pia og shoppen til fulde lever op til det navn :). I dag skulle vi undervises i forskellige stempelteknikker.
Vi startede kl. 10.00.... og hvorfor lave om på en god vane...dvs. der blev shoppet lidt inden vi gik i gang!
Vi fik udleveret vores små kits, og det første vi skulle lave var et lommekort. Hertil er brugt Hero Hues papirer, stempler, Hero Arts sværter, Distress Inks, Memento Markers samt den uundværlige twine.
Der stemples og punches, og vupti..... 
1. lektion var færdig, og Rikke viser sit smukke lommekort frem. Et dejligt enkelt og super sødt lommekort!
Blomsten på lommekortet er lavet ved at farve selve stemplet med Memento Markers. Borten er lavet med Hero Arts sværter og baggrundsstempel og punchet ud.
SÅ....var det frem med engangshandskerne og vådservietterne....NU skulle vi lege med de nye Distress Stains, som Pia netop har fået i shoppen.
Der blev sværtet på livet løs, sprayet med vand, med eller uden perfect perls/liquid pearls, stemplet osv. Et herligt griseri!
Vi prøvede først at bruge Distress Stains og motivstempler på forskellige typer underlag, fx. akvarelpapir, TH tags, Bazzill Smoothies, Sticky canvas og grunge. Det giver nogle rigtig fede effekter!
Derefter var vi klar til dagens 2. kort. Pia havde igen lavet små kits klar til os, så vi gik igang med at sværte, spraye, stemple, klippe, farvelægge osv.
¨
En lille collage af de forskellige trin undervejs i løbet af dagen:
Lissy viser sit smukke grønne kort:
Her er så dagens kort og små stempelprøver:
Kortet med Distress Stains er lavet med en stemplet inderside, med Hero Arts sværter, så det giver et blødt og soft skær, således at du stadig kan skrive tydeligt ovenpå.
Vi er endnu engang blevet overbevist om, at der kan laves så meget smukt og forskelligt med brug af stempler og forskellige sværter. Der er til disse kort ikke brugt ét eneste stykke mønsterpapir! Og de effekter man kan lave med sværter og vand er uendelige. Ikke ét kort er ens! Og man må godt vide og se, at det er hjemmelavet :)
Tak for en helt igennem skøn dag til alle, og til Pia og Jan, som endnu engang tog turen til Holstebro :)
/Jette

6 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Det er et rigtig fint indlæg du har skrevet. Tak for en superhyggelig dag til jer alle og specielt til Pia :)
    Men Jette...lige dét billede??!! :)

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder fra en super skøn og inspirerende dag. Tak også fra mig til jer alle og ikke mindst Pia.
    Haha Anette du klarede det nu flot i dag :-)))

    SvarSlet
  4. Hvor ser det bare VILDT fedt ud med de ting i har fået lavet ;)

    Det osser af scrap hygge :)

    SvarSlet
  5. Dejligt indlæg fra en dejlig dag... tak til jer alle for en hyggelig dag og ikke mindst tak til Pia for igen at give os ny inspiration og nye behov :-)

    SvarSlet
  6. Jeg vil også gerne sige tusind tak for en dejlig dag

    SvarSlet