lørdag den 25. februar 2012

Jette T´s fantastiske kage

.... de heldige der var til scrap i onsdags, fik den mest fantastiske kage... og her er opskriften:

3 æg
250 g. sukker
150 g. mel
1 stor tsk. bagepulver
1 stor tsk. vanillesukker
75 g.  hasselnøddekerner til drys.

FYLD:
½ liter piskefløde
4 spsk. hindbærsyltetøj

Æg og sukker piskes i 8 min.  Mel, bagepulver og vanillesukker blandes og tilsættes dejen, som hældes i 2 lagkageforme. De hakkede hasselnøddekerner drysses over. Bages i 25 min. ved 200 grader.
Fløden piskes ret stift, og blandes med hindbærsyltetøj. Fyldet skal have en lyserød farve og smage af hindbær.
Fyldet (det hele) lægges mellem lagkagebundene og kagen lægges i fryseren (den skal fryses)
Lagkagen tages op ca. 3 timer før servering.

Bon Appetite.....
.... ærgrer mig nu endnu mere over at være fraværende i onsdags :-))))))
/Jette S

tirsdag den 21. februar 2012

Minialbum

I morgen har vi inspirations aften ang. minialbum. Medbring gerne de minialbums du har lavet eller har gang i, og vi vil tage pulsen på, om der er stemning for en workshop-aften hvor vi laver minialbum.
Vi ses på Rolf Krake Skolen i morgen :)

torsdag den 2. februar 2012

Prøveaften på Billedskolen

Hej scrappere!
Som tidligere nævnt, så har vi fået lov til at låne
Billedskolen den 8. februar 2012 fra kl. 18.30
for at se, om disse lokaler er noget for os i forbindelse med vores scrapklub.
Kirsten og Susanne har besøgt Billedskolen, og fordelene her er mere hygge, bedre lys og omgivelser, frit lån af køkkenfaciliteter, opbevaringsplads, vi bestemmer selv start og sluttid for scrapaftenenerne, vi må låne lokalerne i weekenderne, og der er åbent i alle skoleferier også.
Vi skal give 5 kr. pr deltager pr. gang til strøm, dette er udover den halvårlige kontingent.
Så mød op på Billedskolen, FOF, Brogårdsvej 2, 7500 Holstebro, på onsdag, og giv dit besyv med, om du synes vi skal flytte vores aktiviteter dertil.
Vi håber at se så mange som muligt, da vi vil beslutte evt. flytning efter denne aften.

søndag den 29. januar 2012

Generalforsamling

Generalforsamling i ”Scrap i Holstebro”
Onsdag den 29. februar 2012 kl. 18.30

i klubbens lokaler

Dagsorden:

1.      Valg af dirigent

2.      Valg af stemmetæller

3.      Valg af referent

4.      Formandens beretning

5.      Forelæggelse og godkendelse af regnskab

6.      Fastsættelse af kontingent

7.      Indkomne forslag

8.      Valg af formand og sekretær/ 1 bestyrelsesmedlem
       Kirsten Jakobsen og Anette Madsen er på valg. Begge modtager genvalg.

9.      Valg af bestyrelsessuppleant

10.  Valg af revisor og revisorsuppleant

11.  Evt.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, dvs. den 15. februar 2012.  

Vi håber at alle medlemmer møder op til en god aften med snak og drøftelse om klubben. Forslag til klubben og til nye bestyrelsesmedlemmer modtages gerne.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Scrap i Holstebro

fredag den 20. januar 2012

Et dejligt kursus med Gitte fra Hobbyboden

Søndag havde vi besøg af Gitte fra Hobbyboden/Scrapworld, til en dag med masser af farver og teknikker. Vi var 16 deltagere, næsten fuldt hus, og vi havde en meget dejlig og udbytterig dag, hvor alle vist fik vist og prøvet nye og gamle teknikker.
Her er lidt snap-shots fra dagen og de forskellige workshops:
Gitte startede hver workshop med at vise og forklare de forskellige teknikker, hvorefter vi delte os op i 3 grupper.
Der blev leget med embossing, resist embossing og hjemmelavede blomster
Vi havde gang i Glimmer Mist og Mr. Huey Mist, Distress Ink, Distress Stain, stencils....og Anettes lækre muffins blev nydt.
Aktivitet og hygge i grupperne
Astrid varmer UTEE, en lækker effekt.
Vi dekorerede chipboards med Distress embossing pulver, som giver et lækkert rustent og gammelt look.
Splat og sprøjt, ja det var der masser af, sammen med masker og stencils.
Her arbejdes der med chipboards og distress embossing.
Alcohol Ink kan bruges til at dekorere mange overflader og effekter, bl. gamle thickers(bogstaver) hvor den originale overflade kan pilles af eller blot dyppes med et par dråber, for at ændre udseendet til den ønskede farve.
Små ark fra scrappapir, embosset med UTEE, 1 gang for en "regnvåd" overflade og 2 gange for et tæt og glat lag.
Rikke indfarver bånd med mist.
Gitte viser, hvordan du kan lave billedoverføring emd Studio Multi Medium.
Meget opmærksomme og artige kursister ;))
Der sprøjtes og tørres....kurset blev omdøbt til "Gittes Griserier".... måske derfor at Anette er "flygtet"? :D
Vi siger 1000 tak til Gitte, for at hun ville bruge en søndag hos os, vi har helt sikkert alle fået mange ideer med hjem. 

onsdag den 11. januar 2012

Kursus/Workshop med Lisette aka LAM den 31.3.2012

Så er der lidt nyt på bedding i klubben. Lisette aka LAM (http://scrapbookingbylisette.blogspot.com/) kommer og besøger os i klubben den 31.03.2012, hvor hun vil dele ud af sine kundskaber inden for layouts og kort! Lisette er en kanon dygtig scrapper, så tag et kig på hendes blog og se nogle af de skønne ting hun laver.
Nærmere info følger vedr. dagens indhold og hvad der skal medbringes.
Nu kan datoen reserveres, og vi håber at så mange som muligt kan deltage :))

søndag den 1. januar 2012

D. 4 januar starter vi med PhotoScape

Vi håber at i er kommet rigtig godt ind i det nye år :)

D. 4. januar starter vi op igen. Lissy vil vise os hvordan billedredigeringsprogrammet PhotoScape virker, så vi kan printe indnu flottere billeder. Så har du mulighed for det, tag din bærbar pc med.
I skulle alle have fået en mail fra Lissy med progammet der bare forinden skal indstaleres ved at downloade fra Lissy´s mail.
Naturligvis scrapper vi også helt normalt denne aften, så husk alle jeres lækre sager.

Vi glæder os til at se jer igen :)